Udgangspunktet for min kursus- og supervisionsvirksomhed er min særlige viden om og erfaring med mennesker med udviklingshandicap og psykiatriske lidelser fra bl.a. oligofren-psykiatrien i Region Midt og mange års konsulentvirksomhed some supervisor og vejleder indenfor voksenhandicap
Jeg tilbyder huskurser der er tilrettelagt i samarbejde med jer til at ramme behovene på jeres arbejdsplads.
Jeg tilbyder supervision til alle de udfordringer man som fagperson kan komme til at stå overfor i arbejdet med udviklingshandicap
Undersøgelser er en kombination af testning, interviews og samtaler
Jeg tilbyder huskurser som foregår hos jer, når det passer jer bedst.
Kurser bliver tilrettelagt i samarbejde med jer for at sikre at kurser rammer behovene på jeres arbejdsplads
Kurser foregår som en vekslen mellem oplæg, gruppearbjede og case gennemgang
Der er god økonomi i huskurser, da mange ansatte får fælles viden.
Emner kan kombineres frit som enten halve eller hele kursusdage.
Jeg tilbyder supervision til alle de udfordringer man som fagperson kan komme til at stå overfor i arbejdet med udviklingshandicap.
Supervision tilbydes individuelt og i personalegrupper
Supervisionens fokus kan være i forhold til både borgere og pædagogernes egen faglighed
Supervision skaber et refleksionsrum for personalet, sådan at personalet efterfølgende selvstændigt kan arbejde med problemstillingerne.
Personalet bliver bedre til at håndtere pædagogiske problemstillinger
Personalet bliver bedre til at tilrettelægge arbejdet, sådan at borgeren støttes bedst muligt pædagogisk
Undersøgelser består ofte af testning af det generelle kognitive funktionsniveau og andre relevante omåder.
Udover det er interviews og samtaler med pårørende og personale et væsentligt element i undersøgelsen.
Jeg laver undersøgelser af voksne mennesker med udviklingshandicap og sent udviklede. Udgangspunktet for de psykologiske undersøgelser er min særlige viden om og erfaring med mennesker med udviklingshandicap.
Der kan være tale om snævre specifikke undersøgelser eller brede psykologiske udredninger, der kan omhandle borgerens sociale, udviklingsmæssige og begavelsesmæssige forudsætninger.
Undersøgelser kan også dreje sig om vurderinger af psykiatriske symptomer og personlighedsmæssige undersøgelser.
Typiske områder for undersøgelser kan være differentialdiagnostisk afklaring, udredning med henblik på fremtidige støttebehov og beskrivelser af relevante pædagogiske tilgange.
Voksne mennesker med udviklingshandicap kan lige som alle andre mennesker komme ud for perioder i deres liv hvor de oplever psykologiske vanskeligheder eller problemer.
Det kræver specialviden at hjælpe denne gruppe mennesker. Udgangspunktet for det terapeutiske arbejde er et rationelt og udviklingspsykologisk perspektiv.
Den måde at arbejde på er nødvendig for at ramme målgruppen, der har meget forskellige udviklingsmæssige forudsætninger og som derfor ofte ikke passer ind i de traditionelle behandlingstilbud.
Jeg anvender mange forskellige metoder i det terapeutiske arbejde, afhængig af borgerens problemstillinger, motivation og funktionsniveau.
For at kunne opnå den ønskede bedring er det i det terapeutiske arbejde en forudsætning, at der er et aktivt og støttende samarbejde med borgerens nærmiljø og pædagogiske personale.
Borgeren skal kunne ledsages til samtaler, og pædagogen skal hjælpe med at føre kalender og sørge for regelmæssigt fremmøde og kontinuitet. Pædagogen kan endvidere bidrage med oplysninger om observationer fra borgerens hverdag, problemstillinger og konflikter hvis borgeren ønsker det.
Det pædagogiske arbejde kan også indebære at hjælpe med terapeutiske hjemmeopgaver mellem sessioner.
Det terapeutiske forløb hos mig indledes med en eller flere samtaler, hvor borgerens problemstillinger afdækkes. Såfremt vi i fælleskab vurderer, at psykologbehandling vil kunne hjælpe, kan der laves aftaler om et antal psykologsamtaler.
Som udgangspunkt kræver psykologbehandling egenbetaling eller tilsagn om betaling fra institutionenen eller kommunen.
Jeg kan ikke tage henvisninger fra egen læge. Hvis borgeren har forsikring (f.eks. sundhedsforsikring) der dækker psykologsamtaler kan jeg normalt tage det.
Erhvervspsykologisk Center
Som psykolog der har arbejdet indenfor voksenhandicap og oligofrenpsykiatrien gennem mange år, har jeg en særlig erfaring i at arbejde terapeutisk med voksne med udviklingshandicap, sent udviklede unge, samt det personale der arbejder med disse målgrupper.